Om Gelato Lab
Gelato Lab er specialiseret i håndlavet gelato med råvarer af højeste kvalitet, herunder pistacie fra Bronte, hasselnødder fra Piemonte samt flere eksperimenterende smage som brunet smør og rosmarin, karamelliserede figen & lakrids, Chokolade og habanero chili. Vi serverer økologisk friskristet kaffe i lækre omgivelser lige ved Aksel Møllers Have og metroen.
Kvalitets råvarer
Vi vælger vores råvarer fra de bedste producenter. Vores mælkebaserede gelato er lavet på økologisk sødmælk og 100 procent rene ingredienser. Vores frugt og bær sorbeter er veganske og med et højt indhold af 100 procent ren frugt og bær.
Vores Kaffe er økologisk og altid friskristet. Kombineret med vores vanilje gelato, bliver det til den smagfulde klassiker affogato.
Håndværksmæssig tilgang
Vores Gelato produceres på daglig basis i vores lille Lab i baglokalet ved Aksel Møllers Have 1. Vi anvender de gamle italienske traditioner og producerer på italienske kvalitets maskiner.
Unikke smagskombinationer
En stor del af vort sortiment er helt traditionelt. Pistacie fra Bronte ved Etna vulkanen. Hasselnød fra Piemonte. Store mængder friskpressede citroner, appelsiner og grapefrugt i vores sorbeter osv.
Vi elsker at lege med smagene, og der kommer løbende nye eksperimenter i montren som chili & chokolade, basilikum og citron, brunet smør og rosmarin, karamelliserede figner & lakrids osv.
